Juridisk Checkliste

(Version 08/01/2017)

At flytte til udlandet indebærer mange forandringer. Rent juridisk betyder en flytning til udlandet, at man pludselig befinder sig i et andet retssystem, hvor det ikke altid er lige let at se, om dette har konsekvenser for ens personlige forhold og i givet fald hvilke.   Vi stiller derfor gerne den følgende checkliste til rådighed.

Formålet med denne checkliste er, at give hver enkelt dansker der ankommer til Luxembourg mulighed for at gennemgå sine personlige forhold med henblik på at identificere eventuelle indvirkninger, som anvendelsen at luxembourgsk ret kan have på hans eller hendes situation.

Skulle checklisten give anledning til spørgsmål eller ønsker om oprettelsen af specielle dokumenter, står vi gerne til rådighed.

International privatret (IPR)

Det første spørgsmål, der må stilles, når en dansker flytter til udlandet, er, hvilket lands lov, der skal anvendes på de enkelte juridiske spørgsmål, der stiller sig for ham, hende eller familien.

De danske lovvalgsregler på person-, familie- og arverettens område går generelt ud fra domicilprincippet. Det betyder, at der skal anvendes det lands love på en international sag, i hvilket personen har sin bopæl eller ophold i den hensigt varigt at forblive der, eller i det mindste uden hensigt om at opholdet kun skal være midlertidigt.

For at fastslå et domicilskifte er det efter dansk lov ikke nok, at den pågældende rent faktisk har taget ophold i det nye land. For at have domicil i Luxembourg er det efter dansk lov ydermere nødvendigt, at personen efter de objektive omstændigheder ved bosættelsen har til hensigt at flytte sit domicil. Det kommer herved ikke an på personens egen erklæring om hensigten med opholdet, men på de ydre omstændigheder såsom formålet med opholdet, bosættelsens varighed og dens karakter.

De luxembourgske lovvalgsregler på person-, familie- og arverettens område går I almindelighed ud fra et lignende domicilprincip. Også her kræves til et domicilskifte ikke blot en bosættelse i en anden stat, men også hensigten at etablere sin hovedbopæl i denne stat. Efter luxembourgsk lov tages der dog hensyn til personens egen erklæring ved etableringen af bopæl.  Om danske eller luxembourgske lovvalgsregler finder anvendelse kommer an på, i hvilket land sagen skal pådømmes.

Familieret

Ægteskabets indgåelse

• Danske statsborgere bosat i Luxembourg kan vælge at indgå ægteskab i Danmark eller i Luxembourg. Ægteskabet vil i begge tilfælde blive anerkendt af begge stater.
• Registreret partnerskab kendes ligeledes i Luxembourg. Hvis man indgår et registreret partnerskab udenfor Luxembourg skal dette dog registreres i Luxembourg, for at have retsvirkninger.
• Personer der blot er samboene har intet specielt ægteskabslignende forhold til hinanden efter luxembourgsk lovgivning.
  

Ægteskabets opløsning  

• Sager vedr. ægteskab kan kun anlægges for danske domstole (eller ved statsforvaltningen i Danmark) hvis (1) den sagsøgte har sin bopæl i Danmark, hvis (2) sagsøger har sit bopæl i Danmark og har haft det i de sidste to år (har sagsøger ikke haft sin bopæl i Danmark i de sidste to år kan en tidligere bopæl i Danmark ligeledes føre til danske domstoles internationale kompetence) , hvis (3) begge ægtefæller er danske statsborgere, og den sagsøgte ikke modsætter sig sagsanlægget, eller hvis (4) skilsmissen søges på grundlag af en separation, der er meddelt i Danmark inden for de sidste fem år.
• Luxembourgske domstole har international kompetance til at afgore skilsmissesager for par der har fast bopæl i Luxembourg på tidspunktet hvor skilsmissebegæringen indgives.
  
• Luxembourgske domstole behandler siden EU forordningen 1259/2010 trådte i kraft samtlige skilsmissesager efter luxembourgsk lovgivning hvis begge arter havde deres faste bopæl i Luxembourg da skilsmissebegæringen blev indgivet. Dansk lovgivning vil kun subsidiært finde anvendelse, hvis ægtefællerne ikke begge bor i Luxembourg.
  

Underholdspligt

• Kompetencereglerne for sager om underholdsbidrag er identiske efter luxembourgsk og dansk ret, da de følger af EF-domskonventionen. Ifølge EF-domskonventionen kan sager om underholdsbidrag anlægges i den stat, hvor den sagsøgte har sin bopæl. En bidragspligtig kan også sagsøges ved retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Endelig kan en domstol, der efter sin egen ret har kompetence, i en separations- eller skilsmissesag også tage stilling til krav om underholdsbidrag, selv om den bidragspligtige har bopæl i en anden stat.

Arveret

IPR   Havde afdøde sit sidste domicil (faste bopæl) i Luxembourg, vil luxemburgsk arvelov finde anvendelse.

Som dansker bosat i Luxembourg har man dog mulighed for ved testamente at bestemme, at dansk arvelov skal finde anvendelse.  

Har afdøde valgt boet skal behandles efter dansk arvelov har arvingerne mulgihed for ligeledes at vælge en bobehanlding i Danmark.

Legale arvinger efter luxembourgsk lov

• Ugift, ingen børn: forældre arver halvdelen; den anden halvdel fordeles mellem søskende.
• Gift, ingen børn: ægtefællen arver alt.
• Gift og børn: ægtefællen arver mindst 1/4 eller kan vælge benyttelse af hus og indbo uden at skifte. Hvis den overlevende ægtefælle ønsker at sælge huset, skal der dog skiftes med de legale arvinger. Hvis den overlevende ægtefælle gifter sig igen, kan de legale arvinger forlange skifte.
• Samlevere har ingen legal arveret.

Testamente efter luxembourgsk lov

• Børnenes tvangsarv: efterlader afdøde sig 1 barn, kan han/hun højest testamentere halvdelen af sin formue væk. Efterlades 2 børn kan han/hun kun råde over 1/3, og hvis der efterlades 3 eller flere børn over 1/4 af formuen.
• Afdøde kan dog ubegrænset give sin ægtefælle brugsret til ejendommen beliggende i Luxembourg samt inboet.  Ægtefællen kan herved benytte sig af ejendommen uden at være arving og ejer heraf.
• Børnetestamente: ved faderens/moderens død overdrages den fulde forældremyndighed til den efterlevende ægtefælle. Den overlevende ægtefælle kan ved et børnetestamente bestemme, hvem der skal være barnets værge. Børnetestamenter efter luxembourgsk ret gælder for børn, der har deres domicil i Luxembourg. Den af forældrene udpegede værge skal ikke i alle tilfælde acceptere værgemålet. Hvis en værge ikke er udpeget af forældrene, overdrager Familierådet værgemålet til den nærmeste slægtning.

Uskiftet bo

• Begrebet i Luxembourg som sådant ukendt, men de følgende alternativer kan i stedet benyttes:
• Hvis arven består af hus med indbo, kan efterlevende ægtefælle vælge at forblive i huset. Arvingerne har ikke krav på udbetaling af deres andel, før den efterlevende ægtefælle flytter eller gifter sig igen.
• Ved ægtepagt kan ægtefællerne bestemme, at hele eller dele af deres formue skal overgå til den efterlevende ægtefælle og/eller deres (fremtidige) fælles børn ved deres død. Ægtepagten skal oprettes ved notar.

Arveafgifter

• Arveafgifterne skal i reglen betales i det land, i hvilket den afdøde havde sit sidste domicil.
• Undtagelse: arveafgifter på fast ejendom betales i det land, i hvilket den faste ejendom er beliggende.
• Ved arv i direkte linie betales der ingen arveafgift I Luxembourg (med mindre den begunstigede arver mere end den lovpligtige andel).
• I Luxembourg betales ingen arveafgift vedrørende arv mellem ægtefæller, såfremt der også efterlades fælles børn.

Ansættelsesret

IPR   Selv om det I arbejdskontrakten aftales, at dansk ret skal være gældende, vil den luxembourgske arbejdsret, der beskytter den ansatte, altid være anvendelig.  Opsigelse

• Efter luxembourgsk arbejdsret er opsigelsesfristen relativt kort. Den afhænger af, hvor lang tid den ansatte har arbejdet i virksomheden.

Index

• Alle lønninger dyrtidsreguleres automatisk i Luxembourg.

Ensidig ændring af arbejdsaftalen

• Ændres ansættelsesaftalen af arbejdsgiver, er dette det samme som en opsigelse. Arbejdsgiver skal respektere de samme frister som ved en opsigelse. Den ansatte kan frit vælge, om han/hun vil acceptere at arbejde på de ændrede betingelser eller betragte sig som værende sagt op.

Skatteret

Skatteklasser

• Skatteklassen afhænger ikke blot af, om man er gift, ugift eller lever i et registreret partnerskab, men også af hvor ægtefællen bor, og om og i givet fald hvor ægtefællen arbejder.
• Samlevere betragtes ikke som ægtefæller. Kun hvis ugifte samlevende lader deres partnerskab registrere ved kommunen, vil partnerskabet siden 1.1.2008 stort set have lignende virkninger som et ægteskab i skattemæssig henseende.
• I forbindelse med køb af egen ejendom (i Luxembourg) er der mulighed for diverse specielle skattefradrag.
• Der gives i begrænset omfang fradrag for renteudgifter, forsikringsudgifter, opsparing til huskøb, investering i luxembourgsk risikokapital, specielt høje udgifter til læger og lign., udgifter til husligt personale og børnepasning m.m.
• Den ægtefælle, der tjener mest, skal have hovedskattekortet. Den anden ægtefælle vil få et skattekort med den faste skatteprocent på 18%. Dette vil i praksis ofte føre til en efterskat, da ægtefællernes samlede skatteprocent ofte ligger over 18%.

Lejeret

• I Luxembourg er det ved lov reguleret, hvor meget der højest må forlanges i leje for en bolig. I tilfælde af strid mellem lejer og udlejer kan den kommunale lejekommission fastlægge huslejen.
• Ejeren kan ikke forlange alle omkostninger erstattet af lejer som "charges". Det kommer i vidt omfang an på, hvordan lejekontrakten er formuleret.
• Forlanger ejeren et depositum, er dette begrænset til højest 3 måneders husleje, hvis depositummet skal betales kontant. En bankgaranti er derimod ikke begrænset til 3 måneders husleje.
• Ved betaling af et kontant depositum skal der udfærdiges en skriftlig opstilling over lejlighedens tilstand.
• Bankgarantier kan forlanges som "cautionnement bancaire" eller "garantie bencaire à première demande". Disse to former for bankgarantier har ikke samme virkning.
• Ejendomsmægleren kan ikke forlange mere end en måneds husleje i honorar.